Når man begår en synd, angrer den, får Guds tilgivelse og har det godt igen, fejres denne forsoning med et sakramente: forsoningens sakramente eller skriftemål.

I advent og igen i fasten fejres en forsoningsandagt om en aften, hvor der også er lejlighed til skriftemål i trygge omgivelser. Man kan også tale med en præst og lave en aftale, der passer dig.

Man må være sig bevidst, hvor stor Guds gave er i dåben, for virkeligt at forstå, i hvilken grad synd forstyrrer ens forhold til Gud og til Guds folk. Men den hellige apostel Johannes minder os: ”Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor og sandheden er ikke i os.” (1.Joh. 1,8). Derfor er syndernes tilgivelse en vigtig del af kirkefolkets hverdagsliv.

At vende tilbage til fællesskabet med Gud, som man havde mistet gennem synden, er en tilskyndelse, som kommer fra Guds nåde. Opbruddet at vende tilbage til Gud kaldes omvendelse eller anger; det indebærer en smerte og en afsky for de begåede synder og et forsæt for fremtidens skyld ikke at gøre det mere. Efter anger kommer syndsbekendelsen; det er den del, vi kalder skriftemål.

Derpå følger den nødvendige genoprettelse eller godtgørelse – man må give tilbage, det man har stjålet, reparere det, man har ødelagt osv. Ofte beder præsten én om at gøre en bod, som er en symbolsk handling, der viser ønsket om at gøre det godt igen, hvis bare det var muligt.

Næst får man absolutionen, hvor præsten sætter ord på den syndsforladelse, Guds nåde giver.  Forsoningen fejres med deltagelse i Kristi hellige måltid, dvs. kommunion.