Den hellige eukaristi fuldender den kristne initiation. De, der ved dåben er blevet ophøjet til det kongelige præstedømmes værdighed, og som ved firmelsen er blevet mere dybtgående ligedannet med Kristus, de deltager gennem nadver i selve Herrens offermåltid. Det er derfor vi kalder eukaristien ”kilden til og højdepunktet i hele det kristne liv”. Vi tror, at brødet og vinen er vitterligt blevet Jesu Kristi legeme og blod.

Eukaristien kaldes også kommunion, nadver, Herrens måltid og brødets brydelse. Eukaristien som et sakramente er forbundet med den hellige messe som en ceremoni.

Katolikker betragter den hellige nadver både som kilden til og tegnet på kirkens universelle enhed. Derfor må man blive forberedt på, at modtage dette sakramente.

Ved de syges salvelse anbefaler Kirken de syge og lidende til den lidende og herliggjorte Herre, for at Han må lindre og frelse dem. Kirken opfordrer dem til ved frit at slutte sig til Kristi lidelse og død at bidrage til Guds folks vel.

Sakramentet er for alle, som er alvorlig syge, svækkede pga. alderdom eller sygdom, som lider under kroniske problemer som spiseforstyrrelser osv., eller som skal opereres. Den kan fejres i familien, på hospitalet eller i kirken. Den kan fejres for en enkelt syg eller for en hel gruppe af syge. Det er meget passende, at den fejres i forbindelse med Messen. Hvert år fejres en messe for de syge, hvor de syges salvelse bliver uddelt. Det er fredag i den 3. uge i “almindelig Tid”.

Man kan altid kontakte sognepræsten eller en anden katosk præst, hvis man kender nogen, som er syg og vil få gavn af sakramentet. Menigheden er glad for at kunne bringe kommunion til de syge.

Det er vigtigt, at man få fat i præsten for at lade ham vide, at nogen har brug for sakramenterne. Vedrørende De Syges Salvelse benyt tlf. 2885 2517.

Ægteskab, hvor en mand og en kvinde opretter et fællesskab med hinanden for livet, er mellem døbte af Kristus blevet ophøjet til et sakramente, et tegn på Guds nærvær og en formidler af Guds hellighed til verden. Ægteskab har efter sin naturlige egenart tre især tre formål: ægtefællernes lykke, samfundets fremtid og børnenes opdragelse. Som sakramente betegner ægteskabet foreningen mellem Kristus og Kirken.

I den katolske kirkes forståelse af ægteskab er det aldrig præsten, der vier et par. Parret vier sig til hinanden. Bruden og brudgommen er sakramentets forvaltere. Det vil sige, at ægteskabet stiftes med ægtefællernes samtykke, deres viljesbeslutning om, at give sig til hinanden for at leve i en trofast og frugtbar kærligheds pagt.

Denne pagt giver parret en særlig rolle i samfundets og i kirkens liv. Parret påtager sig en offentlig rolle til folkets vel. Derfor bør også ceremonien være offentlig. Man plejer at fejre brylluppet i den kirke, man er medlem af, i præstens og menighedens nærvær.

Det sakramentale ægteskab sluttes mellem en mand og en kvinde, der er døbt og frie til at indgå ægteskab, og som frit udtrykker deres samtykke.

Den katolske Kirke i Danmark har besluttet, at inden man som katolik indgår ægteskab skal man gennemføre et ægteskabsforberedelsesforløb, som består af otte moduler og varer ca. 6 måneder.

Forberedelsen til ægteskabet skal påbegyndes i god tid. Kontakt sognepræsten for at aftale nærmere om forberedelsen, datoer og praktiske spørgsmål.

Der er oprettet en hjemmeside under bispedømmet, hvor du finder mange relevante informationer: læs herom på vivilgiftes.dk.